Esther søger et kærligt hjem
Esther er en intakt Pekingeser tæve på 2 år og vejer 5,8 kg.
Hun en en glad hund, der elsker alle hun møder på sin vej. Hun mener ikke selv, at hun kan få nok opmærksomhed.
Esther er ikke en hund med et stort behov for lange gåture, hun synes derudover også at denne årstid er kold og kedelig.
Drømmer man om lange ture i skoven, så er det ikke Esther man skal kaste sin interesse på.
Esther drømmer om et hjem hvor hun er i fokus, et hjem der ikke indeholder travlhed og stress. Hun drømmer om at tilbringe tid med sin ejer, og nyde livet i ro og mag.
Hun er ikke 100% renlig, dette trænes og skal fortsættes i nyt hjem med positiv forstærkning.
Alene hjemme skal også startes stille op i nyt hjem.
Esther er ikke vant til at have udstyr på, som sele og halsbånd. Dette trænes hos os og man skal være forberedt på at træne dette videre, da hun endnu ikke helt har luret ideen med at gå i snor.
Man skal regne med at Esther vil kræve pelspleje.
Nyt hjem skal være uden andre hunde.
Kat vides ikke, så vi ser helst hjem uden kat.
Er der børn, skal dette være større hundevante børn.
Nyt hjem skal have en godt indhegnet have.
Esther er opdateret på sine vacciner og sundhedstjekket. Med til Esther følger hendes udstyr og vante ting, foder til den første tid, sundhedsbog, bindene kontrakt og pasningsvejledning.
Der underskrives på avlsforbud.
Formidlingsgebyr 3600 kr.
Overholder du disse krav? Og er du/i oprigtig interesseret i at tilbyde Esther et godt hjem?
Så send os en mail på adoption@genbrugsmastiff.dk og fortæl hvad du/I kan tilbyde Esther.
Vi forventer mange ansøgninger, hav venligst tålmodighed.

